<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Rama-archive.dk</title>
	<atom:link href="http://www.rama-archive.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.rama-archive.dk</link>
	<description>- Alt i nyheder på nettet</description>
	<lastBuildDate>Mon, 26 Sep 2011 12:23:24 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
			<item>
		<title>SMS – Sjovt Men Seriøs lille historie</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/sms-%e2%80%93-sjovt-men-serios-lille-historie/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/sms-%e2%80%93-sjovt-men-serios-lille-historie/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 26 Sep 2011 12:21:34 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[gratis]]></category>
		<category><![CDATA[sms]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=53</guid>
		<description><![CDATA[I december 1992 sendte et Vodaphone ingeniør den første SMS-besked nogensinde til en kollege i teleselskabet Vodaphone. I beskeden stod der ikke andet end blot ”glædelig jul”. Ingen vidste den gang, hvor langt Tekstbeskeder ville gå derfra. Det var året efter, at telefonselskaber realiserede potentialet for SMS så meget, at de undlod at opkræve betaling [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I december 1992 sendte et Vodaphone ingeniør den første SMS-besked nogensinde til en kollege i teleselskabet Vodaphone. I beskeden stod der ikke andet end blot ”glædelig jul”. Ingen vidste den gang, hvor langt Tekstbeskeder ville gå derfra.</p>
<p>Det var året efter, at telefonselskaber realiserede potentialet for SMS så meget, at de undlod at opkræve betaling for de første par år! Oprindeligt udviklet til at lade mobilselskaberne informere kunderne om forsinkelser, eller brud i netværket. Det gik omkring syv år efter den første SMS før, at mobilselskaberne tillod SMS-beskeder mellem forskellige netværk. Ingen havde forestillet sig <a href="http://m1.dk/mobiltelefoni/gratis-sms.html">Gratis SMS</a> fra internettet på dette tidspunkt!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/sms-%e2%80%93-sjovt-men-serios-lille-historie/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Feriebolig og ferielejlighed i Italien</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/feriebolig-italien/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/feriebolig-italien/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 12 Jul 2011 09:44:18 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[feriebolig]]></category>
		<category><![CDATA[italien]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=42</guid>
		<description><![CDATA[En ferie i Italien står højt på ønskelisten hos mange danskere. Hvis det er besluttet at turen skal gå til Italien, er det værd at overveje om man skal bo i en feriebolig i Italien eller på hotel. Hoteller kan selvfølgelig være det rigtige valg for mange, men at bo i en privat ejet ferielejlighed [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>En ferie i Italien står højt på ønskelisten hos mange danskere. Hvis det er besluttet at turen skal gå til Italien, er det værd at overveje om man skal bo i en <a href="http://www.in-italia.dk/">feriebolig i Italien</a> eller på hotel. Hoteller kan selvfølgelig være det rigtige valg for mange, men at bo i en privat ejet ferielejlighed i Italien giver jer muligheden for at se det rigtige Italien. Opdag landområderne, besøg en autentisk Italiensk landsby og se hvordan det føles faktisk at leve som Italienerne. Nyd en god vin med udsigt om aftenen og tag det hele ind.</p>
<p>Eller prøv et hus ved vanden eller stranden hvis det lokker mere end det urbane. Ved at bo blandt de lokale i et par uger får man også muligheden for at lære sproget eller blive endnu bedre, hvis man allerede taler Italiensk. Det giver også muligheden for at lære om den lokale kultur fra lokalbefolkningen og opdage områdets historie på en unik måde. Italienerne er et meget gæstfrit og venligt folk, især over for gæster som har gjort en indsats for at lære et par ord på Italiensk.</p>
<p>Private ferielejligheder i Italien findes i alle prisklasser. Hvis det er luksus man er efter findes der mulighed for at leje en hel villa med pool og stort køkken, men også for dem på budget er der gode muligheder, især for mere traditionel bed and breakfast. Bor du på hotel i Italien, vil du helt sikkert opleve og få set de mest kendte seværdigheder, men med en feriebolig får du oplevet det rigtige Italien.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/feriebolig-italien/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Adobe InDesign</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/adobe/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/adobe/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 22 Jun 2011 08:11:06 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Excel Kursus]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=37</guid>
		<description><![CDATA[Adobe InDesign er et innovativt program på Adobe’s pallette af kreative applikationer. InDesign giver brugere værktøjer til at udfolde sig både på det trykte medie såvel som også det digitale. Programmet tilbyder features der varierer fra basis niveau til ekspert med funktioner på alle niveauer. InDesign lægger kontrollen af typografi, professionelt arbejde med layout og [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Adobe InDesign er et innovativt program på Adobe’s pallette af kreative applikationer. InDesign giver brugere værktøjer til at udfolde sig både på det trykte medie såvel som også det digitale. Programmet tilbyder features der varierer fra basis niveau til ekspert med funktioner på alle niveauer. InDesign lægger kontrollen af typografi, professionelt arbejde med layout og grafisk udfoldelse i brugerens hænder.</p>
<p>En lille simpel feature at arbejde med som begynder er funktionen ”farveforløb” som er en feature til at skabe effekt og liv i grafik. En Forløbsfarveprøve er en digital farveprøve, der består af flere farver,<br />
hvor de fader ind i hinanden. Der kan oprettes en Forløbsfarveprøve fra panelmenuen i panelet Farveprøver ved at klikke Ny Forløbsfarveprøve. Angiv nu navn for Forløbsprøven og vælg om den skal forløbe lineært eller radial. I Stopfarve kan du fastsætte, hvilken farveskala der skal bruges for at mixe farven i farvestoppet. Alt efter valget af stopfarve kan man vælge en farve fra listen over Farveprøver. Forløbsrampen viser nu, hvordan farveforløbet bliver konstrueret. Man skal klikke på et farvestop for at kunne redigere indstillingerne. Et markeret farvestop ses på den sorte trekant, et ikke-markeret farvestop ses på den grå trekant. I Placering kan du vælge at ændre et farvestops procentvise placering på farveforløbet.<br />
Så nemt er det at starte ud med Adobe InDesign og det er bare at komme i gang. Man kan lære meget selv og ellers udbydes der mange InDesign kursus, hvor man kan tilegne sig nye kompetencer.</p>
<p>Blog direkte fra Word til Sharepoint<br />
Der er mange som synes at blog funktionaliteten i Sharepoint er frustrerende, da formatering ikke er let som i Word. Der er ikke ret mange muligheder for at justere tekster og indsætte billeder og det får mange til at længes efter Words mange muligheder og nemme brugerflade. Derfor er det godt at man faktisk kan blogge direkte fra Word til Sharepoint dvs. at man kan skrive site blog indlæg i Word og så uploade det hele direkte til Sharepoint. Det undervises der i på 4D’s <a href="http://www.4d.dk/Produkter/Adobe/InDesign">Excel Kursus</a>. Der er endda mulighed for automatisk upload af billeder i dokumentet.</p>
<p>Det er naturligvis en forudsætning at der allerede er et blog site på dine portal. Dernest åbner du Word og vælger Ny og så Blogindlæg. Denne skabelon er til rådighed som standard i Word 2007 og Word 2010. Nu vil Word så spørge om du vil registrere end blog konto. Dette kan du gøre straks eller vente lidt med. Du kan også oprette flere konti som du kan skrive til.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/adobe/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Klaver</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/musik/klaver/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/musik/klaver/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 08 Jun 2011 13:29:14 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[musik]]></category>
		<category><![CDATA[flygel]]></category>
		<category><![CDATA[klaver]]></category>
		<category><![CDATA[piano]]></category>
		<category><![CDATA[Steinway]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=34</guid>
		<description><![CDATA[Klaver eller flygel er en betegnelse for et udbredt musikinstrument. Både flygel og klaver benævnes også piano (forkortelse af &#8220;pianoforte&#8221;, som på italiensk betyder &#8220;stille kraftigt&#8221;). Et klaver består af et klaviatur, der får filtklædte hamre til at anslå en række stemte strenge. Et moderne klaver har 88 tangenter. Klaveret er trods sin størrelse et [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Klaver eller flygel  er en betegnelse for et udbredt musikinstrument. Både flygel og klaver benævnes også piano (forkortelse af &#8220;pianoforte&#8221;, som på italiensk betyder &#8220;stille kraftigt&#8221;).<br />
Et klaver består af et klaviatur, der får filtklædte hamre til at anslå en række stemte strenge. Et moderne klaver har 88 tangenter. Klaveret er trods sin størrelse et af de mest udbredte instrumenter og spil på klaver indgår som regel i basal musikundervisning.</p>
<p>Under klassiske koncerter benyttes som regel et flygel, selv om det hedder klaverkoncert (eller klaverkvintet). Den tysk/amerikanske producent af pianoer <a href="http://www.steinway.com/">Steinway &#038; Sons</a> (i almindelighed bare kendt som Steinway) nyder ankerkendelse i hele verden for at producere de fineste klaverer og flygler.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/musik/klaver/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Flere medlemmer i fagforeninger</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/flere-medlemmer-i-fagforeninger/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/flere-medlemmer-i-fagforeninger/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 16 Dec 2010 12:26:39 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[fagforening]]></category>
		<category><![CDATA[fagforeninger]]></category>
		<category><![CDATA[medlemmer]]></category>
		<category><![CDATA[økonomi]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=30</guid>
		<description><![CDATA[Fagforeningernes medlemstal er steget støt i tråd med krisen. Flere søger tryghed i fagforeninger og a-kasser i Danmark og udlandet. Det vil vise sig om medlemstallene også kommer til at holde på den anden side af krisen, når vi når dertil. Lige nu har fagbevægelserne gode tider.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.billige-fagforeninger.dk">Fagforeningernes medlemstal</a> er steget støt i tråd med krisen. Flere søger tryghed i fagforeninger og a-kasser i Danmark og udlandet. Det vil vise sig om medlemstallene også kommer til at holde på den anden side af krisen, når vi når dertil. Lige nu har fagbevægelserne gode tider.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/flere-medlemmer-i-fagforeninger/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Er adsl gledet ud af sproget</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/adsl/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/adsl/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 16 Dec 2010 12:14:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[adsl]]></category>
		<category><![CDATA[bredbånd]]></category>
		<category><![CDATA[danske sprog]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=21</guid>
		<description><![CDATA[Er ordet &#8220;adsl&#8221; død og borte? I dag benyttes termerne bredbånd og mobilt bredbånd oftere og mere jævnt i det danske sprogbrug, men hvorfor er adsl faldet i unåde. Der er mange danske ord der falder ud af sproget hvert eneste år.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Er ordet &#8220;adsl&#8221; død og borte? I dag benyttes termerne bredbånd og <a href="http://www.billig-bredbaand.net/mobilt-bredband/">mobilt bredbånd</a> oftere og mere jævnt i det danske sprogbrug, men hvorfor er adsl faldet i unåde. Der er mange danske ord der falder ud af sproget hvert eneste år.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/adsl/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ama.dk</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/artikler/ama-dk/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/artikler/ama-dk/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 16 Dec 2010 11:02:00 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[artikler]]></category>
		<category><![CDATA[ama.dk]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=14</guid>
		<description><![CDATA[Ama.dk &#8211; dagpenge information om a-kasser herunder hvordan tilfredshedsvurderingen var i arbejdsmarkedsdirektoratets sidste undersøgelse. I modsætning til mange andre websites finder du på ama.dk en fyldestgørende oversigt over alle de 29 statsanerkendte a-kasser.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.ama.dk">Ama.dk &#8211; dagpenge</a> information om a-kasser herunder hvordan tilfredshedsvurderingen var i arbejdsmarkedsdirektoratets sidste undersøgelse. I modsætning til mange andre websites finder du på ama.dk en fyldestgørende oversigt over alle de 29 statsanerkendte a-kasser.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/artikler/ama-dk/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Violin</title>
		<link>http://www.rama-archive.dk/noder/violin/</link>
		<comments>http://www.rama-archive.dk/noder/violin/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 15 Dec 2010 10:26:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>admin</dc:creator>
				<category><![CDATA[musik]]></category>
		<category><![CDATA[noder]]></category>
		<category><![CDATA[violin]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.rama-archive.dk/?p=1</guid>
		<description><![CDATA[Selve ordet violin er italiensk og betyder lille viola. En person der spiller på violin kaldes en violinist. Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen eller 440 Hz. Den er sopran-instrumentet blandt strygeinstrumenterne. Violinen er det instrument der, bortset fra klaveret, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Selve ordet violin er italiensk og betyder lille viola. En person der spiller på violin kaldes en violinist.<br />
Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen eller 440 Hz. Den er sopran-instrumentet blandt strygeinstrumenterne. Violinen er det instrument der, bortset fra klaveret, er skrevet flest værker til.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.rama-archive.dk/noder/violin/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

