Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, som beskriver, hvad der skal ske med dine ejendele, når du afgår ved døden. Du kan oprette et testamente, hvis du ønsker, at andre end dine tvangsarvinger, skal have glæde af din formue.

Det er meget få danskere, som ikke har nogen grund til at oprette testamente (det er kun tilfældet, hvis du skylder mere væk end du ejer). Der findes mange juridiske muligheder i Arveloven, som mange ikke er bekendt med, derfor er det vigtigt, at du udarbejder et testamente i samarbejde med en advokat, som kender dine personlige forhold og ønsker. Du kan oprette et testamente i samarbejde med Advodan advokater.